Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Fortsæt med at handle

Bestsellers

Vandmølle med 3 hjul og tragt - 43 cm.
Armvinger
Salgspris130,00 kr
Luksus sæt i blank rustfrit stål - spand + øse
SAUNAGUT vifte i sandfarvet- standard størrelse

 Ja tak til nyheder og tilbud 

Vi sender dig nyt fra vandkanten - faglig viden, nye produkter, inspiration og gode løsninger. Ingen oversvømmelse af din indbakke. Bare nyt, når vi har noget, der er værd at dele.

Kemilevering

Sikker levering - direkte til jeres anlæg

Hos PØ Leg & Teknik gør vi det enkelt og sikkert at få leveret de kemikalier, der er nødvendige for den daglige drift af professionelle svømme- og badeanlæg.

Vi samarbejder med S. Sørensen i Thisted, som står for den landsdækkende distribution af vores kemikalier. Det giver en professionel håndtering, høj leveringssikkerhed og levering direkte til jeres anlæg.

Kemi til den daglige vandbehandling

Vi kan blandt andet levere:

  • Klor
  • Svovlsyre
  • Salt
  • Flokningsmidler

Klor og svovlsyre kan leveres i forskellige mængder, så leverancen kan tilpasses det enkelte anlægs behov og forbrug.

Har I brug for andre produkter, hjælper vi gerne med at finde den rette løsning. Vores udvalg er større end det, der nødvendigvis er vist på webshoppen.

Kemikalierne leveres i godkendt emballage og i overensstemmelse med gældende regler for sikkerhed og transport. Relevante sikkerhedsdatablade fremsendes i forbindelse med købet.

Faste ruter - og mulighed for akut levering

Sammen med S. Sørensen tilbyder vi faste leveringsruter i store dele af Danmark. Kortet viser de områder, hvor der på nuværende tidspunkt er faste ugentlige eller tilbagevendende leveringer, så det er nemmere at planlægge kemibehovet og sikre, at de nødvendige produkter er på lager.

At et område ikke er vist på kortet, betyder ikke, at vi ikke kan levere dertil. Det betyder blot, at området ikke på nuværende tidspunkt er en del af de faste ugentlige leveringsruter. Kontakt os, så finder vi ud af, hvilke leveringsmuligheder der er til jeres anlæg.

Vi ved samtidig, at behovet for kemi ikke altid kan planlægges. Derfor tilbyder vi også akut levering, når der opstår situationer, hvor kemien ikke kan vente til næste planlagte levering. I er altid velkomne til at kontakte os ved et akut behov, så hjælper vi med at finde den hurtigst mulige løsning.

Ved at kombinere vores viden om vandbehandling og den daglige drift af svømmeanlæg med S. Sørensens erfaring inden for kemikalielevering kan vi hjælpe med både faste leverancer, akutte behov og planlægning af den løsning, der passer til jeres forbrug.

Rådgivning og sikker håndtering

Er I i tvivl om produktvalg, forbrug eller lagermængder, hjælper vi gerne med at finde den rette løsning. Vi har også sikkerhedsudstyr til professionel kemihåndtering på vores webshop, så sikkerheden kan tænkes med hele vejen fra levering til den daglige håndtering på anlægget.

Vores udvalg er større end det, der nødvendigvis er vist online, så mangler I et bestemt produkt eller sikkerhedsudstyr, er I altid velkomne til at kontakte os.